Skab det liv du ønsker

Af KRISTIANE RAVN FROST

15/2/2026

Artiklen har været bragt i vinter nummeret 2026 i bladet Macrobiotics today

For mig har essensen af makrobiotik altid været, at vi har kraften til at skabe vores eget liv. Allerede før jeg stiftede bekendtskab med makrobiotik, havde jeg en spirituel oplevelse, der viste mig, at jeg skaber mit liv gennem at identificere mig med forskellige energiformer. Makrobiotikken gav mig et sprog til at forstå energi-konceptet. Det glædede mig dengang – og gør det stadig.

Den måde, jeg underviser i makrobiotik i dag, er anderledes end den måde, jeg selv lærte den på. Selvom jeg bruger de samme modeller, formidler jeg dem i en mere tilgængelig form og supplerer af og til med andre perspektiver.

I foråret 2024 udviklede jeg Det Holistiske Sundhedshjul for at tydeliggøre det fulde potentiale i den makrobiotiske tilgang til livet. I de følgende afsnit vil jeg præsentere Sundhedshjulet.

Det holistiske sundhedshjul

I 2014 deltog jeg i en workshop med mikrobiologen Bruce Lipton. Siden da har jeg brugt det, jeg lærte af ham, som en perfekt indgang til at introducere makrobiotik. For flere årtier siden lavede han et eksperiment, hvor han gav klonede stamceller – fordelt i tre petriskåle – tre forskellige former for næring.

  • I den ene petriskål udviklede cellerne sig til knogleceller.
  • I en anden blev de til muskelceller.
  • I den tredje blev de til fedtceller.

Da klonede celler har identiske gener, konkluderede han, at det var den næring cellerne fik, der bestemte deres skæbne. Videnskaben om epigenetik bekræfter, at gener kan “tændes” eller “slukkes” afhængigt af den næring, de får. Da celler modtager deres næring fra blodet, bekræfter epigenetikken den makrobiotiske forståelse af, at vores sundhed og trivsel i høj grad afhænger af kvaliteten af vores blod, som primært bestemmes af tre faktorer.

Ernæring

Elementer, der påvirker blodets indhold af næringsstoffer:

  • Valg af fødevarer

  • Hvordan maden tilberedes

  • Forhold til maden

  • Sammenhængen mellem identitet og mad

  • Fordøjelsesprocessen

Iltning

Elementer, der påvirker iltningen af blodet:

  • Vejrtrækning

  • Blodcirkulation

  • Balancen mellem hvile og aktivitet

  • Forskellige slags kropsterapi

  • Husråd

Hormoner

En vigtig indsigt fra workshoppen med Bruce Lipton var, at vores følelsesmæssige tilstand påvirker, hvilke hormoner der er til stede i vores blod.

Elementer relateret til vores tilgang til livet, som påvirker hormonerne i blodet, er:

  • Stress og følelser

  • Opfattelse og fokus

  • Overbevisninger, vision og værdier

  • Mål og handlinger

  • Evnen til at transformere indtryk

Selvfølgelig påvirkes disse elementer også af vores ubevidste programmeringer og tidligere erfaringer.

Kontekstuelle elementer påvirker hormonerne i blodet, alt efter hvordan vi reagerer på dem:

  • Andre mennesker

  • Naturen

  • Arbejde og økonomi

  • Hjemmet

  • Kultur, strukturer og organisationer.

Danish -MARCH-5-2025

Jeg placerede disse fire faktorer (ernæring, iltning, tilgang til livet og kontekst) som fire lige vigtige eger i Det Holistiske Sundhedshjul. Hver af egerne repræsenter en måde til at skabe det liv, du ønsker. Når de kombineres, bliver effekten meget kraftfuld, og det giver større frihed inden for hvert område. Samtidig kan det i perioder være gavnligt at prioritere én måde.

Epigenetik er placeret i midten af hjulet, fordi den giver den videnskabelige forklaring på, at vores blodkvalitet bestemmer vores trivsel.

Heldigvis behøver vi ikke forstå videnskaben bag epigenetikken for at kunne tage ansvar for vores liv. Makrobiotikken giver os nemlig en energetisk tilgang til verdens fænomener. Energetik er derfor også placeret i midten af hjulet.

Nogle gange undrer jeg, om de måske i virkeligheden er to sider af samme sag.

  • Epigenetik er studiet af ændringer i genudtrykket, som foregår uden ændringer i DNA-sekvensen. Genudtrykket defineres som den proces, hvor et aktivt gen producerer en tilknyttet genetisk kode, som sørger for at visse genetiske, fysiske eller biokemiske egenskaber kommer til udtryk.
  • Kernen i den energetiske tilgang til livet er idéen om, at ethvert manifesteret fænomen udspringer af en underliggende energi. Det betyder, at formen og kvaliteten af denne energi bestemmer egenskaberne ved det fænomen, der viser sig.

Jeg har selvfølgelig ingen beviser for denne lidt vilde idé, men det kunne være et spændende forskningsprojekt. Under alle omstændigheder giver den epigenetiske tilgang, når man først forstår den korrekt, en enkel og ligetil mulighed for at tage fuldt ansvar for vores liv.

Energetik

yin-yang blue-green

Den energetiske tilgang til livet, som makrobiotikken tilbyder, er den mindst dogmatiske tilgang til livet, jeg kender. Den bygger på Ohsawa’s 7 principper om universets orden samt de 12 teoremer om, hvordan energier fungerer.

Makrobiotikken indeholder ingen faste “du skal” eller “du må ikke” – selvom den nogle gange bruges til at argumentere for stærke holdninger om, hvad der er rigtigt eller forkert. Grundideen er, at enhver handling har naturlige konsekvenser. Hvis du går ud i havet, når tidevandet er på vej ind, bliver du skyllet væk.

Om en handling vurderes som hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig afhænger af, om den fører til det mål, du har i tankerne. Hvis du ønsker at drukne, er der ikke noget problem i at gå ud i havet, når tidevandet kommer ind. Hvis du ønsker at leve, kan det være fatalt.

Makrobiotikken bruger det energetiske perspektiv til at forstå og forudsige konsekvenser. På den måde bliver det et redskab til at træffe sammenhængende og meningsfulde valg. Set gennem energetikkens linse bliver livets fænomener enkle og ligetil at forstå.

Ud fra et videnskabeligt perspektiv kræver forståelsen af livets fænomener ofte omfattende og dyre undersøgelser, fordi så mange detaljerede faktorer er involveret – hvilket øger risikoen for at overse noget og drage forkerte konklusioner.

Ordet “Makrobiotik” betyder at skabe eller kultivere et stort liv, hvilket vi enklest gør ved at bruge alle fire eger i Det Holistiske Sundhedshjul samtidigt. Når alle fire eger er i spil, forsvinder behovet for at være rigid eller fanatisk. Ved at kombinere de redskaber, de fire eger giver os, kan vi tage fuldt ansvar for vores liv uden at forcere processen.

Selvom mange mennesker har brugt makrobiotiske principper til at helbrede sig selv for alvorlige sygdomme, betyder det ikke, at et makrobiotisk liv er et liv uden udfordringer eller helbredsproblemer. Det betyder blot, at vi er bedre rustet end de fleste til at håndtere de udfordringer, der opstår.

At have disse redskaber har gjort det muligt for mig at tage større udfordringer på mig, end jeg ellers ville have kunnet. De gør det muligt at opfatte hver ny udfordring som en mulighed for at uddybe min forståelse af, hvordan livet fungerer.

Prana, qi (chi) og ki er forskellige navne for den livsenergi, der ligger til grund for al skabelse. Som mennesker eksisterer vi i mange dimensioner. Når vi oplever en skabelse på det energetiske plan, kan vi skabe øjeblikkelige forandringer. Nogle gange trænger en ændring på det energetiske plan straks igennem i de andre dimensioner. Andre gange sker det med forsinkelse.

Et centralt punkt i makrobiotikken er, at ethvert fænomen kan opfattes fra et energetisk perspektiv. Energi bevæger sig i cykliske mønstre, og det gør fænomenerne også. Det ser vi i døgnrytmen, årets rytme, livets og dødens cyklus, spændingen mellem sammentækning og udvidelse samt samspillet mellem indre og ydre kræfter.

De fleste oprindelige kulturer har en form for sprog til at beskrive disse grundlæggende energimønstre. I makrobiotikken bruger vi yin/yang eller de fem transformationer. Alle fænomener indeholder begge disse kræfter – med enten yin eller yang i overskud. På et givet tidspunkt kan vi opleve, at den ene kraft dominerer. Efterhånden overtager den anden kraft – det er kun et spørgsmål om, hvor hurtigt eller langsomt det sker.

Da Ohsawa formulerede de 12 sætninger til at beskrive bevægelsen, ændrede han den oprindelige kinesiske terminologi, hvilket nogle gange forvirrer folk. Hvis man bliver for optaget af terminologien, kan man risikere at “kaste barnet ud med badevandet”. 🙂

Mindset and Context

Når vi fuldt ud forstår universets orden, bliver livet mere enkelt. Jeg bruger enten min forståelse af den til at skabe eller stoppe med at skabe noget i mit liv.

Det første princip i universets orden handler om, hvordan en skabelse træder ind i den relative verden:

Vi – og alt, der eksisterer – manifesteres fra en Uendelighed og bliver kontinuerligt næret af den.

Praktisk betyder det, at for at noget kan eksistere i den relative verden, skal det hele tiden næres. Med andre ord: At give energi til det, du ønsker, bringer det til live. At ophøre med at give energi til det, du ikke (længere) ønsker i dit liv, får det til at forsvinde.

I spirituelle kredse kaldes dette princip for “Loven om tiltrækning”. I den medicinsk-videnskabelige verden kaldes det for placebo-effekten.

Vi giver energi til ting gennem vores handlinger, ved at fokusere på dem med følelsesmæssigt ladet opmærksomhed (reaktioner og vurderinger) eller ved at tro på dem. At observere noget fra et neutralt og ikke-dømmende sted giver det derimod ingen energi.

Dette er enkelt. Men der er en komplikation: Vi har ikke kun ét sind, men to sind, som fungerer meget forskelligt.

Vores bevidste sind beskæftiger sig med identitet, kreativitet, fantasi, bevidste valg, bevidste handlinger, intentioner, mål, visioner og positiv tænkning. Vores underbevidste sind beskæftiger sig med overlevelse og automatisering af grundlæggende funktioner, vaner og instinkter. Det registrerer oplevelser og afspiller dem for os. Det lærer gennem “aha-oplevelser“, traumatiske begivenheder og gentagelser

Processoren i vores bevidste sind kan håndtere omkring 40 bits information pr. sekund, mens processoren i vores underbevidste sind kan håndtere 40 millioner bits pr. sekund. Meget af vores adfærd formes af det ubevidste sind.

Da vi per definition ikke er bevidste om, hvad vores underbevidste sind giver energi til, har vi en tendens til at opfatte os selv som ofre for de omstændigheder, som vores underbevidste sind skaber.

Det kan føles, som om disse omstændigheder kommer “udefra”, mens de i virkeligheden bliver produceret af de overbevisninger og mentale programmer, der er lagret i vores underbevidste sind.

Jeg mener, at størstedelen af dårlige vaner og situationer, vi ikke ønsker i vores liv opstår, fordi vores underbevidste programmering giver dem energi gennem at gøre modstand mod dem. At bebrejde os selv for manglende viljestyrke osv. giver dem blot endnu mere energi.

Jo stærkere vi kæmper imod noget, og jo mere fanget vi føler os, desto mere energi giver vi det. Vi kan komme ind i en ond cirkel, hvor det føles meget ubehageligt at være fanget. Jeg tror, vi alle har oplevet det på et eller andet tidspunkt i vores liv. Den gode nyhed er, at den kan vendes.


Når en skabelse først er manifesteret i den relative verden, gælder visse eksistenslove, som beskrives af de sidste seks principper i Universets Orden:

  • Alt forandres.

  • Alle modsætninger er komplementære.

  • Jo større forside, jo større bagside. Dette kan kun opfattes fra et rent observerende perspektiv.

  • Der findes intet identisk.

  • Det, der har en forside, har også en bagside. Dog kan de ikke opfattes fra samme perspektiv.

  • Det, der har en begyndelse, har også en ende.

Mange mennesker bruger meget energi på at kæmpe imod situationer, de ikke kan lide, og forsøger at overvinde dem ved at skabe det, de ønsker. Jeg synes, at det er langt mere effektivt at holde op med at give energi til sådanne situationer. Når jeg gør det, manifesterer det, jeg ønsker, sig ofte uden ret meget besvær.

Forvandlingsproceduren, jeg har skabt, gør det muligt at stoppe med at give energi til ethvert fænomen i vores liv. Jeg har set såkaldte mirakler ske. Problemer, som folk har kæmpet med hele livet, er forsvundet – ikke gennem magi, men gennem sund fornuft.

Grundlæggende guider forvandlingsproceduren os til at observere ethvert fænomen i vores liv gennem disse seks linser. Når vi har udforsket fænomenet fra et neutralt og ikke-dømmende sted, ender vi med at have et valg: vil jeg fortsætte med at nære dette fænomen, eller vil jeg give slip på det (det første princip)?

Når vi holder op med at give energi til noget, frigør vi kreativ energi. Jeg har set kræft blive helbredt på blot én 2,5 timers session. Jeg har set relationer og begrænsende overbevisninger løse sig. Jeg har endda observeret personlighedsændringer, når proceduren er blevet brugt over tid. Vores evne til at tænke selvstændigt øges, når vi omsætter disse principper i praksis. Alle svar findes inden i os.

Jeg bruger forvandlingsproceduren i samspil med andre redskaber til at forstå de underliggende udfordringer, fokusere vores energi, forstå relationer osv.


Nutrition

Der findes ikke noget, der hedder makrobiotisk kost eller livsstil — selvom man kan støde på disse begreber i mange makrobiotiske bøger og på hjemmesider. Mange forskellige makrobiotiske tilgange har udviklet sig over tid, og hver af dem er rigtig fra et bestemt perspektiv.

Tilgangen til ernæring er energetisk. Som regel organiseres fødevarer på en linje fra sammentrækkende til udvidende, som vist i illustrationen nedenfor, nogle gange mere detaljeret, nogle gange mere enkel. Hæng dig ikke for meget op på illustrationens præcision, da der er mange overlap; præcision er ikke så vigtig. Det vigtigste er at forstå den overordnede idé.

De fleste moderne mennesker spiser mest af det du finder i de røde bobler i illustrationen. Mange af disse fødevarer har også en tendens til at være syredannende. For at få en generel idé om konsekvenserne af en energetisk set mere ekstrem kost, kan du forestille dig en konstant pendlen mellem disse to yderpunkter. Forestil dig, hvordan dine celler vil have det hvis de hele tiden skifter mellem udvidelse og sammentrækning. 

Det er ikke svært at indse, at cellerne bliver trætte, hvilket skaber udmattelse på celleniveau og for tidlig aldring. Det er heller ikke svært at forestille sig, at personen kan opleve spændinger og stress, føle sig forvirret, overvældet og uden retning. På den positive side kan personen opleve meget dynamik og spænding. Man kan føle sig levende. Der er gang i den. 

Forestil dig nu et andet scenarie: Du vælger de mere balancerede fødevarer i midten, som repræsenteret af den grønne boble i illustrationen. Fordi pendlingen her er kortere og langsommere, bevæger du dig ikke langt væk fra centrum, og du passerer centrum langsommere. Fordelen ved en mere balanceret kost er derfor en stærkere følelse af retning, mere sindsro og en følelse af forbindelse med dig selv og universet. Ulempen kan være, at der i forhold til venner og familiens livsstil virker til at ske mindre. Nogle opfatter det som kedeligt eller, for den sags skyld, ret udfordrende. Det er ikke altid behageligt at forbinde sig med de dybere lag af os selv.

Det er op til hver enkelt at vælge, hvordan de ønsker at leve deres liv. Da jeg var ung, havde jeg mottoet: “Lev stærkt – dø ung.” Som 21-årig oplevede jeg udbrændthed (ja, det er meget tidligt!). Jeg sov 12 timer om dagen, var træt resten og havde brug for en pause undervejs når jeg tog trappen op på tredje sal – jeg var overbevist om at det måtte være sådan det føltes at være gammel. I de 1,5 år, hvor jeg hverken kunne få en diagnose eller behandling, mistede mottoet “lev stærkt – dø ung” sin tiltrækning.

Da jeg endelig gik til en alternativ behandler, kom jeg mig ret hurtigt ved hjælp af en mere balanceret kost.

Kombineret med en kvindegruppe, hvor vi talte om vores liv, og meditation, blev jeg sundere end nogensinde før. Jeg havde en spontan spirituel oplevelse, som viste mig, hvordan livet fungerer. Derefter opdagede jeg makrobiotikken, som gav mig mange aha-oplevelser: “Det var derfor, jeg brændte ud.” “Det var derfor, jeg blev rask igen.” “Sådan fungerer energi.” Og så videre.

Det, der for mig er så fantastisk, er, at makrobiotikken giver mig valget mellem at spise balanceret det meste af tiden og så tillade mig at gå lidt mere ekstremt til værks, når jeg vil feste eller opleve spænding.

Fordi de fleste mennesker kommer fra en moderne kost med ekstreme fødevarer, der er kraftigt forarbejdede og fyldt med kemikalier, har de ofte en tendens til at vælge en mere streng version af de balancerede fødevarer (den grønne boble i diagrammet) for at genoprette forbindelsen til sig selv og livet og helbrede sig. 

Det er muligt at helbrede sig uden at være helt præcis eller rigid i sin praksis, så længe man også arbejder med de andre tre områder i Det Holistiske Sundhedshjul. En god forståelse af kvalitetsvurdering og tilberedningsmetoder øger både glæden og fornøjelsen ved at spise, den helbredende effekt og bidrager samtidig til at hele vores jord, som også lider under den moderne livsstil.

Her er nogle principper, du kan følge:

  • Jo mere naturligt – jo mindre forarbejdet eller raffineret – desto bedre.

  • Økologisk dyrkede eller fremstillede fødevarer er at foretrække. De smager af mere, reducerer sundhedsrisici og bidrager til sund jord og vand.

  • Vælg lokalt dyrkede og sæsonbestemte fødevarer, når det er muligt, især ved køb af friske fødevarer. At spise lokale fødevarer hjælper dig med at tilpasse dig til det lokale miljø.

  • Begræns animalske fødevarer og produkter.

  • Begræns eller undgå fødevarer, der er farvet, konserveret, sprøjtet med syntetisk gødning, pesticider eller herbicider, bestrålet eller på nogen måde behandlet med kemikalier.

  • Undgå fødevarer, der er dyrket med genetisk modificerede frø.

  • Husk at kvantitet ændrer kvalitet. Lidt af noget, du anser som usundt, behøver ikke være skadeligt – det kan endda være gavnligt, mens meget af det kan være skadeligt.

At kende de energetiske effekter af forskellige fødevarer og tilberedningsmetoder gør os mere fleksible og hjælper os med at opretholde en dynamisk balance, som kan hjælpe os med at navigere i det ekstreme samfund, vi i dag lever i.

Det er vigtigt at bemærke, at ændring af vores generelle energimønster ved hjælp af kosten giver en god og stabil balance på længere sigt. Hvad angår daglige udsving, har jeg erfaret, at ændring af en overbevisning eller holdning til livet eller lidt ekstra bevægelse ofte er en bedre strategi hvis jeg vil skabe en ændring i energimønsteret. Selvfølgelig kan det ændre sig tilbage lige så hurtigt. Nøglen er at omprogrammere dit underbevidste sind, som beskrevet ovenfor.

Oxygenation

Et godt iltniveau i blodet understøtter effektiv energiproduktion, udholdenhed og kognitiv ydeevne samt en sund organfunktion og hurtigere restitution ved sygdom.

Vejrtrækning er naturligvis en vigtig faktor. Det samme gælder blodcirkulationen – og det betyder bevægelse. Bevægelse kan være i form af fysisk arbejde, øvelser, gåture osv. Bevægelse hjælper også med at opbygge muskelmasse, hvilket er tæt forbundet med et langt liv. Jeg foretrækker bevægelser, der forbinder mig med kroppens energisystem. Jeg laver stadig nogle frigørende bevægelser, som jeg lærte tilbage i 1982. Qigong, do-in, kampsport, yoga osv. er andre metoder, der bygger på kroppens energisystem.

Pointen er, at bevægelse er vigtig. I situationer, hvor bevægelse ikke er mulig, kan forskellige krops- og åndedrætsterapier være meget nyttige. Også forskellige husråd, som for eksempel ingefæromslag og kropsmassage, kan hjælpe med at øge blodcirkulationen. Et andet vigtigt punkt er at skabe balance mellem aktivitet og hvile. Der kan siges meget mere om dette. Min anbefaling er at bruge de former for egenomsorg, som du finder behagelige og glædesfyldte.