Min vej til at blive AIMA coach

AF

24/09/2022

Jeg opdagede AIMA i februar 2018. Jeg fulgte workshoppen “Reconnection gives direction” og blev blæst bagover af de værktøjer, AIMA giver til at gå ind i sig selv, transformere sine begrænsende overbevisninger og finde sine egne løsninger.

Så jeg besluttede at gennemgå hele uddannelsen for at blive coach. Selv om jeg ikke havde planlagt at blive coach, motiverede AIMA mig til at bringe disse værktøjer til andre.

Jeg blev uddannet 1 uge (et modul) hver måned fra oktober 2018 til februar 2019. Træningsprocessen foregik med en lille, men meget nærende gruppe mennesker. Undervisningen
var en blanding af teori og en masse træning, som bestod i at coache de andre studerende
andre studerende og blive coachet af dem. De måneder tog mig gennem en hel proces af selvudvikling, og selvom jeg ikke forventede, at det ville ændre mig så meget, befriede det mig virkelig fra begrænsende overbevisninger, der havde blokeret mig i årevis.

Ved afslutningen af modulerne skulle jeg coache mindst 20 personer for at blive certificeret. Så jeg begyndte at tilbyde gratis coaching til folk, jeg kendte, og nogle, jeg ikke kendte, som ville acceptere at hjælpe mig med at blive mere professionel og samtidig få en gratis coachingsession.

I juni 2019 startede jeg som professionel træner i personlig udvikling i virksomheder. Jeg brugte nogle af AIMA-værktøjerne med grupperne, selv om jeg ikke brugte de dybeste, som er forbeholdt individuel coaching. At bruge disse værktøjer med grupper var en virkelig god træning. Det gav mig mulighed for at observere, hvordan folk reagerede på værktøjerne og uddybe min forståelse af dem.

Mens jeg udviklede mig til en professionel træner, søgte jeg ikke så meget efter coaching-sessioner, fordi det allerede føltes, som om det var meget at tage ind.

Alligevel oprettede jeg i begyndelsen af 2020 min egen hjemmeside og gjorde det officielt, at jeg var coach. At præsentere mig selv som coach føltes dog som det rigtige skridt. Jeg forblev også aktiv med at blive coachet og coache mine AIMA-kolleger for at hjælpe hinanden med personlige udfordringer, især under de covide lock downs.

I begyndelsen af 2021 følte jeg mig mere sikker på at træne grupper, og jeg følte behov for og lyst til at gå dybere med enkeltpersoner, dvs. coache mere.

3 måneder senere begyndte min hjemmeside (interessant nok!) at give mig nogle klienter til coaching. Gennem coaching af dem blev jeg mere sikker på mine coachingfærdigheder, og nu i juli 2021 føler jeg mig helt legitim som coach, og min praksis udvides.

Det tog faktisk 2,5 år, før jeg følte mig tryg ved at praktisere AIMA. Det gik langsomt, coaching efter coaching. Der er et par vigtige ting, der ændrede sig, for at det kunne ske:

For det første tvivlede jeg på, at andre selv ville få gode resultater. Jeg vidste, at AIMA havde
havde virket for mig, da jeg havde haft den oplevelse, men jeg følte mig ikke helt sikker på, at det ville virke lige så godt for andre. Jeg tror, jeg havde det sådan, fordi min egen proces havde ført mig gennem meget intense sessioner, hvor ubevidste traumer kom til syne. Så jeg tænkte, at hvis folk ikke ville gennemgå denne form for intensitet, så virkede det ikke lige så godt. Det tog mig noget tid at indse og acceptere, at alle er forskellige, og at alle processer er forskellige.
For det andet var jeg meget stringent med metoderne og fokuserede i første omgang på AIMA’s rammer. Hvilket faktisk er meget naturligt og godt at starte med, men det fik mig til at være for krævende over for mig selv og min praksis. Nu bruger jeg stadig AIMA-værktøjer på en loyal måde, men min egen intuition har sin plads i processen. Når jeg coacher, føler jeg ofte, at jeg følger mine klienters tråd, og at vi “danser sammen”. Og så min attitude: Jeg tror, at jeg af alle disse grunde var lidt mere anspændt under sessionerne før. Nu føler jeg, at jeg tilbyder tid og plads til, at nogen kan udføre sit eget arbejde, som jeg ikke er ansvarlig for. Det er, som om jeg er helt investeret i processen, og på samme tid handler det ikke om mig.
Pris : Jeg hævede langsomt mine priser. Jeg besluttede at have en enkelt pris, uanset hvor lang tid en session varer, da jeg synes, det er nemmere. Jeg hæver den måske mere i fremtiden, når min selvtillid vokser endnu mere.
Sidst, men ikke mindst: I al denne tid blev jeg superviseret af Kristiane Ravn Frost, hvis åbenhed, erfaring, tillid, professionalisme og venlighed hjalp mig med at bryde igennem. At have hende til at undervise mig og supervisere mine coachingsessioner gjorde hele forskellen. Tak for det!

Jeg er taknemmelig for hele denne proces. Jeg troede, det ville tage 1 år, før jeg ville føle mig helt klar, men jeg tror, der er en god grund til, at det tog to og et halvt år mere!

Jeg forventer nu, at min praksis vil vokse, og at jeg vil kunne lede både træning og coaching som to aktiviteter i mit liv. Mit ønske er at fortsætte med at facilitere træning som mit primære arbejde i de kommende år, og langsomt tilføje flere coachingsessioner. Jeg har ikke planer om kun at være coach. I maj 2021 begyndte jeg også at facilitere workshops for enkeltpersoner (ikke virksomheder) med en blanding af værktøjer, bl.a. maleri, som er min tredje måde at støtte mennesker i deres indre udvikling. At tilføje dette bringer endnu en dimension ind!!!