Om kritik 


AF

01/12/2022

I ethvert forhold, på enhver arbejdsplads eller i ethvert samfund er det vigtigt at forstå, hvordan en konflikt udvikler sig, hvad der får den til at eskalere, og hvilke skridt man kan tage for at mindske konflikten.

Mange gange starter det bare med en misforståelse eller noget, som to eller flere mennesker faktisk er uenige om. Hvis vi ser det i øjnene og bare taler om det og bliver enige om at være uenige, vil en konflikt aldrig udvikle sig.

Trinene til at udvikle en konflikt er enkle.

Bebrejd nogen, eller føl dig bebrejdet af nogen. Involver flere mennesker ved at tale med dem om, hvor slem den anden person er. Stop med at tale med den person, du har et problem med. Tænk på den anden person som en dårlig person. Før eller siden fører dette til åben fjendtlighed, som kun kan løses med dig eller den anden.

At føle sig uretfærdigt bebrejdet kan naturligvis være et resultat af, at nogen bebrejder dig. Det kan også skyldes en fejlfortolkning eller dårlige kommunikationsevner. Men oftere, og ikke så gennemskueligt, er det et resultat af dårlig samvittighed.

Hvis jeg gør noget forkert over for dig, vil jeg føle mig utilpas i nærheden af dig.

Nu har jeg dybest set to valg.

1) Jeg kan gå til dig og sige “Undskyld, hvordan kan jeg reparere skaden?”. Det ender højst sandsynligt med, at vi finder en løsning.

2) Eller jeg kan lindre min dårlige samvittighed og dårlige følelser omkring dig ved at lede efter noget, du gør forkert. Der er altid noget, jeg kan kritisere dig for, hvis jeg leder efter det. Vi er ikke perfekte. Vi er mennesker, og vi begår fejl. Så kan jeg begynde at bebrejde dig. Når jeg deler med andre, hvilken slags person du er, gør jeg endnu mere forkert over for dig, og jeg er nødt til at gøre dig endnu mere forkert for at lindre min dårlige samvittighed. Og så kører vi videre i karrusellen. Det skaber et giftigt miljø hurtigere end hurtigt.

At leve i et fællesskab kræver, at jeg ikke tager andres mangler, dårlige kommunikation, meninger eller fejltagelser personligt. Det handler om dem. Ikke om mig. Det kræver, at jeg tager ansvar for mine egne sårede følelser. Det er ikke den anden person, der sårer mig. Det er min egen opfattelse af situationen, der sårer mig. Min smerte kan være forstærket af tidligere traumer, som jeg ikke har bearbejdet i tilstrækkelig grad. At leve i et fællesskab kræver også, at jeg er villig til at være sårbar, indrømme mine fejl og gøre dem gode igen.

I vores fællesskab har vi en politik om at tale med den anden person, hvis noget føles forkert, i stedet for at tale med andre om det. Hvis det ikke er muligt, beder vi dem om at tale med en af personerne i vision keeper circle, så de kan få hjælp til at håndtere det, før en myg bliver til en elefant i rummet, der påvirker hele fællesskabet.

Fungerer det altid på den måde? Nej, selvfølgelig ikke. Vi er mennesker.